Tip os log ind
  • 1/: Noli er med denne gang, hvilket betyder, at der ikke kommer et hul midt på gaden
    Foto: Privatfoto
  • 1/: Kina Buffet er med igen, og der er bestilt flere borde og bænke.
    Foto: Privatfoto
  • 1/: Spisegaden genopstår i næste uge.
    Foto: Privatfoto

Spisegaden var velbesøgt - og den vender tilbage i næste uge

Det nye forsøg med at lukke Østergade delvist af og omdanne den til spisegade blev en stor succes
27. august 2019, 19.24

Ikast Tidligere på måneden blev et nyt forsøg afprøvet i Ikast.

Det var Ikast Bymidte og Vores Ikasts, der fra torsdag til lørdag delvist afspærrede Østergade og omdannede den til spisegade med udeservering fra flere lokale butikker, cafeer og restauranter. Konceptet blev kaldt EAsT Street.

Julia Thaarup Johansen, udviklingschef i Ikast Bymidte, fortæller, at det blev en stor succes.

Café Nohr, Restaurant Glashuset, Østerport Slagter, Ikast Microbryg, Bøllingsø Bryghus, Kina Buffet samt Føtex og Hotel Medi deltog, og flere af restauranterne kunde melde om fulde huse.

- Det var overraskende, hvor mange mennesker der kom og støttede op om det her. Og det kom også bag på nogle af restauranterne, der er vant til, at folk booker i forvejen, men her er konceptet netop, at man bare kommer ind fra gaden, så der var nogle, som pludselig fik travlt med at kalde ekstra tjenere på arbejde, siger Julia Thaarup Johansen, der fortæller, at fredag var bedst, hvilket skyldes det gode vejr.


Flere borde og bænke

Hun fortæller også, at den store interesse kom bag på arrangørerne.

- Vi havde lånt 15 borde og bænke, men det viste sig at være for lidt, så nu har vi været ude og leje nogle flere.

EAsT Street vender tilbage igen allerede i næste uge fra 5.-7. september.

De samme som sidst er med, og derudover er der et par nye med - La La er med fredag, og Noli er med om torsdagen.

- Vi håber stadig, at folk bakker op, og så håber vi ikke, at der er nogen, som går forgæves denne gang. Vi blev positivt overrasket over, hvor stor interessen var sidst, men nu er vi bedre forberedt, og vi glæder os, siger Julia Thaarup Johansen.


Ordet er dit



Mere Ikast