Tip os log ind
Fra vælgermødet i Klovborg.
Foto: Privat

Spørgelyst i Klovborg

45 til vælgermøde i kommunens yderste landsby
17. november 2017, 09.02

KLOVBORG - Vi sidder tilbage med en god mavefornemmelse efter aftenens møde i Klovborg Forsamlingshus.

Det siger Kirsten M. Nørgaard fra bestyrelsen i Klovborg Forsamlingshus, som arrangerede vælgermøde torsdag.

Der var mødt 45 vælgere og otte kandidater.

- De har en rigtig travl periode, men de fandt alligevel tid til Klovborg. Alle fik noget med sig hjem, og spørgelysten rundt ved bordene var stor. Det var svært for kandidaterne at løsrive sig og rokere til næste bord, fortæller Kirsten Nørgaard.

Mødet blev holdt som et fyraftensmøde, hvor de fleste ville have mulighed for at deltage. De radikale meldte afbud - ellers mædte Liberal Alliances Stig Døssing, SF's Ole Bertelsen, Socialdemokratiets Kirsten Hoffmann, DF's Morten Jørgensen, Social Liberal listes Ismail Yalcin, Fælleslistens Hanne Pedersen, Konservatives Annette Mosegaard og Venstres Brian Sigtenbjerggaard.

- Kandidaterne fortalte os bagefter, at det var dejligt at komme til et møde, hvor spørgelysten var så stor. Det er godt, at vi her i Klovborg kunne vise kandidaterne, at vi rent faktisk herude i det fjerne vil have tingene til at fungere i kommunen. Vi er ikke bare ligeglade og lader stå til. Vi er ikke bare en lille plet de skal glemm.

Der var mange emner oppe at vende, blandt andet infrastruktur, Østervang, friskolen, børneområdet, puljemidler, byggegrundene, udvikling af Klovborg.

- Vi skal måske blive bedre til at huske, at vi altid kan henvende os med spørgsmål imellem valgene. Vi kan klare meget frivilligt her i byen, men det er altid rart, hvis kommunen er medspiller. Når vi står sammen lykkes tingene, og det tror jeg også aftenens møde viste de lydhøre og interesserede kandidater, siger Kirsten Nørgaard.


Ordet er dit