Tip os log ind
Bente Lysgaard Mikkelsen.

Stor ros til de frivillige

02. oktober 2019, 06.10

Debat Stor ros til »de mange frivillige«, der er tilknyttet Klosterlund Museum.

Der er blevet ryddet op på arealet i og omkring museet, fjernet meget overflødigt skrammel, således at det er en fornøjelse at færdes i den nærliggende skov samt udenfor selve museet.

Når man tænker på de mange frivillige timer, der er og bliver brugt, er det uforståeligt, at åbningstiderne til Klosterlund Museum bliver indskrænket mere og mere.

Det betyder, at mange går forgæves og i værste fald helt opgiver at aflægge museet et besøg.

Jeg formoder, at dette aldrig har været hensigten og slet ikke set i lyset af de frivilliges indsats samtidig med, at det er en lille perle af et museum og et besøg værd.

Desværre er det ikke første gang, jeg gør opmærksom på emnet og formodentlig ikke sidste gang.


Ordet er dit



Mere Debat