Tip os log ind
Ifølge Ikast-Brande Kommunes familiechef, Anton Rasmussen, spiller det stigende antal børn og unge med for lille tilknytning til skolen ind på antallet af klager på børne- og ungeområdet.
Foto: Ejgil Jessen Hansen

Stor stigning i antallet af klagesager

- Der er et stigende antal børn og unge, som har for lidt tilknytning til skolen, siger Ikast-Brande Kommunes familiechef, Anton Rasmussen
30. september 2019, 11.11

Ikast-Brande Ikast-Brande Kommune har oplevet en kraftig stigning i antallet af klager på børne- og ungeområdet. Det viser den statistik, som Børne- og Undervisningsudvalget fik til orientering på sidste uges udvalgsmøde.

I 2015 var der 18 borgere, der klagede til Ankestyrelsen, i 2016 var der 27, i 2017 var der 20 og i 2018 steg tallet til 60. Det er primært på handicapområdet for børn og unge, der klages.


Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis man har et barn, hvis handicap medfører væsentlige merudgifter for forældrene, kan disse udgifter i nogle situationer dækkes af kommunen. På dette område ses der hvert år flere klager over afgørelserne. Hvis man har et barn, der har betydelig varig nedsat fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne, kan der bevilges en ledsagerordning til barnet. På det område er der også blevet klaget.

Det er dog på området, der handler om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, den store stigning findes. Når det vurderes, at det er væsentligt, at mor eller far bliver hjemme i en længere eller kortere periode for at passe et barn, der har en varig nedsat funktionsevne, eller mor eller far i et længere forløb skal med barnet på hospital eller lignende, skal kommunen helt eller delvist dække det indtægtstab, der opstår ved, at man skal have orlov fra sit job eller må tage fri flere gange om måneden.

På det område har der i 2018 været 25 klager, altså næsten halvdelen af alle klagerne. I 2017 var der "kun" 10 klager på det område. Kommunen har fået medhold i 11 af de 25 klager. I 6 af klagerne har forældrene fået medhold, og 7 sager er blevet hjemvist til fornyet behandling. Det kan f.eks. skyldes, at der er kommet nye informationer i sagen, eller at kommunen har lavet en konkret fejlvurdering.


Hvorfor den store stigning?

I sagsfremstillingen bliver der nævnt flere forhold, som kan spille ind. Hvis f.eks. Ankestyrelsen i løbet af 2018 får afgjort en del halvgamle sager fra tidligere år, bliver antallet pludselig stort i 2018. Desuden nævner familiechef Anton Rasmussen, at der både i kommunen og på landsplan har været øget fokus på det forhold, at en del børn og unge har for lidt tilknytning til skolen.

Både i Ikast-Brande og i andre kommuner stiger antallet af børn og unge, som ikke følger den normale skolegang med det normale timetal i skolen. Børnene er så i stedet derhjemme i nogle af timerne. Det kan f.eks. være børn, der lider af angst og ikke magter at komme i skole, eller det kan være børn med en autismediagnose, som medfører, at barnet trives dårligt i skolen. Altså er der typisk tale om de børn, der samlet betegnes som sårbare børn.

I notatet til udvalgsmødet står der, at Ikast-Brande på samme måde som andre kommuner har været i gang med at revurdere sagerne på børnehandicapområdet med henblik på at øge børnenes kontakt til skolen. På spørgsmålet, hvorvidt det har medført en stramning af niveauet, således at det er blevet sværere at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, nævner Anton Rasmussen, at det ikke handler så meget om stramning af serviceniveauet, men at kommunen jo hele tiden prøver at lægge sig på det niveau, som meldes ud fra centralt hold. Det vil f.eks. sige afgørelser fra Ankestyrelsen i lignende sager.


Inklusion spiller også ind

En tredje faktor, som kan være en medvirkende årsag til flere klager og utilfredshed fra forældre med sårbare børn, er Folketingets beslutning om øget integration af sårbare børn i folkeskolen.

Beslutningen kom i 2012, og målet var, at 96 % af alle børn skulle gå i almindelige skoleklasser. Anton Rasmussen er enig i, at det kan være en faktor, som spiller ind. Måske er der flere børn, som ikke skulle have været i en almindelig folkeskole, og som ville have haft større udbytte i specialklasser/-skoler.

I øvrigt er der nu i flere kommuner en tendens, der går i retning af, at der igen er flere sårbare børn, der kommer i specialklasser/-skoler, så måske vil det medføre færre klager fra forældre til sårbare børn, hvis denne udvikling fortsætter.


Ordet er dit



Mere Ikast-Brande kommune