Tip os log ind
Still fra filmen Feministen med Gudrun Schyman i hovedrollen.
Foto: Pr

Svensk feminisme på danske lærreder

3. oktober er der DOXBIO-premiere på FEMINISTEN i Ikast biograf
01. oktober 2018, 14.25

Biograf Filmen handler om den svenske politiker og feministiske aktivist 70-årige Gudrun Schyman.

Schyman er for længst skrevet ind i historiebøgerne og er i dag et ikon for svensk

feminisme. For andre inkarnerer hun de frygtede "svenske tilstande".

Filmen følger hende over 4 år, hvor fremgangen for hendes parti Feministisk Initiativ

vokser samtidig med en verdensomspændende kvindebevægelse, der får sit største

udtryk gennem Women's March og #Metoo. Men vejen dertil har ikke bare været lang,

den har også været fuld af alverdens forhindringer, hvor hendes egne dæmoner er nogle af de største.


Instruktøren om filmen

- Jeg mødte Gudrun Schyman, da jeg filmede hende under valgkampen i 2014, og der fødtes idéen om at lave en hel film om hende, fortæller Hampus Linder. Gudrun sagde ja til det,

- så længe du ikke er i vejen. Det fortrolighedsforhold og den åbenhed, vi har fået fra Gudrun, har overrasket mig. Vi har fået lov til at være med hende på job, på rejser og privat. Jeg satte en trådløs mikrofon på hende om morgenen, og så glemte hun i princippet alt om mig. Jeg synes, Gudrun er en spændende karakter. Politik er så forsigtig og strømlinet i dag, og Gudrun skiller sig ud. Hun er helt åben om, at hun har lavet fejl, hvilket gør hende til et menneske og ikke en maskine. Under arbejdet med filmen ville jeg forstå, hvad der har formet og driver en person som Gudrun Schyman.


Den danske forbindelse

Gudrun Schyman repræsenterer alt det, mange danskere afskyr ved Sverige: Schyman er inkarnationen af de "svenske tilstande", som er så frygtede her i landet. Feminisme er en rød klud og det emne, der skaber allermest debat og får flest følelser i kog og flest social media kommentarer og delinger, og har man samtidig en humanistisk tilgang til indvandring og integration som Gudrun Schyman og Feministisk Initiativ, ja, så har man virakken. Gudrun Schyman ser tilsvarende på danske tilstande, som noget Sverige helst skal undvige.


Ordet er dit