Tip os log ind
Foto: Privatfoto

Tag med ud på Hjortestien

Søndag 30. juni arranger Harrild Hedes Venner en cykeltur på Hjortestien
19. juni 2019, 08.06

Brande Sidste års succes gentages i år, når Harrild Hedes Venner 30. juni arranger en cykeltur på Hjortestien. Dog vil man i år køre mod uret.

Som supplement hertil, er der i år et tilbud om at cykle ca. halvdelen af turen, for de cyklister som mener, at 70 kilometer er for langt.

Der køres mest på grusveje og stier, men også på asfalt og i et tempo, hvor alle kan være med.

Alle mødes ved Naturcenter Harrild Hede i Brande, hvor der startes med kaffe og rundstykker.

Cirka klokken 9.30 sendes det første hold ud på den lange rute mod Brande.

Via Lundfod køres ad Tykskovvej til Rørbæk Sø. Herfra forbi Yvonne stenen på Groest Hede. Passerer Horsensvejen ved Krondal.

Videre forbi Thorup Sø, Hampen Sø og derefter ind i Gludsted Plantage mod Isenbjerg, for til sidst at køre gennem Nørlund Plantage for igen at ramme Naturcentret ved Harrild Hede.

På den halve rute, cirka 10 minutter efter, køres gennem naturen mod Isenbjerg og derfra hjemad gennem Nørlund Plantage til Naturcentret.

Der laves de nødvendige pauser undervejs, heriblandt pausen hvor der serveres frokost sandwich og kaffe. Vanddunken kan fyldes.

Har du/I lyst til at cykle med, så tilmeld til Harrild Hedes Venner på [email protected]


Ordet er dit



Mere Brande