Tip os log ind
  • 1/:
  • 1/:

Team Pørtner Speedway er finaleklar

14. september 2019, 15.25

Tulstrup De lokale speedwaybrødre, Emil og Lasse Pørtner, går sæsonafslutningen i møde med stor travlhed. Sæsonen kulminerer i september måned, hvor brødrene tilsammen skal køre fem finaler, som de har kvalificeret sig til gennem sæsonens gode resultater.

Emil skal køre finale 18. september i den danske Superliga.

Emil kvalificerede sig sammen med Slangerup Speedway Klub til en samlet andenplads i Superligaens grundserie. Pørtner-brødrene har været stabile igennem årets 1. divisionsmatcher, hvilket har sikret dem og deres nordjyske hjemmeklub, Brovst Speedway Club, en finaleplads. Finalen i 1. division køres 14. september.

Udover de nævnte to finaler venter endnu en finale for begge Pørtner-brødre. Både Emil og Lasse kvalificerede sig til Fritte Cup finalen, ved at blive blandt de fire bedste kørere i hver deres semifinale tidligere på året. Fritte Cup er Danmarks største talent-turnering, for kørere under 23 år. Her konkurrerer Danmarks 16 bedste U23-kørere om Fritte Cup titlen.

Udover sæsonens kommende finaler, har Emil allerede kørt u19 EM-finale i Slovakiet. Det gjorde han ved at kvalificere sig i semifinalen i tyske Güstrow fredag 9. august. Efter løbet kørte Emil og Pørtner-teamet videre mod Slovakiet, hvor finalen blev kørt om søndagen. I finalen sikrede Emil sig en 12. plads.


Ordet er dit



Mere Sport