Tip os log ind
Erik Hansen da man for nogle år siden udgav bogen om Ikast Håndværker- og Borgerforening.
Foto: Laila Kempel

Til gavn og fremgang for Ikast

08. juli 2018, 17.53

?IKAST Netop i disse dage er det præcist 100 år siden, at en gruppe af byens "vise fædre" stak hovederne sammen med henblik på at skabe en forening, som skulle virke for indbyggerne i Ikast. Der boede på det tidspunkt 3.555 mennesker i byen fordelt på 619 husstande.

Den 5. juli 1918 blev de første love for Ikast Håndværker- og Borgerforening udfærdiget. Formålet blev udtrykt meget bredt og åbent: ". at give Borgere og Haandværkere i Ikast Lejlighed til at samles og indbyrdes udveksle Meninger angående begge Parters Interesser." I § 1 ses målgruppen. "I denne Forening optages "Næringsdrivende, Haandværkere samt enhver bosiddende Borger i Ikast." Den 15. juli blev foreningen officielt stiftet med 3o medlemmer - fortrinsvis håndværkere. Medlemskontingentet var 2 kr. - et beløb, som først blev hævet i 1943.

De næste 75 år kom Håndværker- og Borgerforeningen til at præge byen på en lang række punkter. Når der blev brug for en sådan forening, hænger det sammen med Ikast bys generelle udvikling i årene efter 1. verdenskrig. Byen fik med tekstilindustrien del i en udvikling, som var med til at omskabe "landsbyen" til en "rigtig" by med alt det, som det kunne indebære.


Meget at tage fat på

Og der var meget, man kunne tage fat på. Af de tidligste aktiviteter kan nævnes praktiske ting som ensartet flagning, gadenumre og renovation. I 1925 rejstes spørgsmålet: "Hvad er en by uden en avis?" Foreningen tog derfor initiativ til at oprette Ikast Avis, som dog allerede fra 1. januar 1926 blev overtaget af bogtrykker Bernhard Jensen.

Også på det sportslige område var foreningen gennem årene med til at præge udviklingen.

Det skete i forbindelse med oprettelsen at Ikast Stadion i 1931 og Ikast Hallen i 1969. Foreningen var repræsenteret i bestyrelsen begge steder, og det gjaldt også for Friluftsbadet i Vinkelgade og senere Svømmehallen, hvor foreningen også havde en finger med i spillet.


De store sager

Foreningen havde gennem årene 5 hovedområder, hvor der blev brugt mange kræfter. Som noget af det første fik man i 1922 etableret et såkaldt "almanakmarked" med 2 årlige markedsdage. Det foregik på den dertil indrettede markedsplads ved siden af Bakkehuset. Markedet eksisterede indtil 1946.

Fra 1926 skabtes der en tradition for en årlig udflugt for byens ældre, "De gamles udflugt".

I starten foregik det i privatbiler, under krigen i hestevogn eller lastbil og senere med op til 11 busser, som transporterede de flere hundrede mennesker ud på udflugt og spisning.

Helt naturligt var det, at foreningen i 1927 var med til at grundlægge Ikast Tekniske Skole. Den eksisterede indtil 1961 med samme bestyrelse og leder, nemlig Ditlev Andersen.

I 1930erne gik man aktivt ind i arbejdet for at skabe et "lystanlæg" i Ikast, som i starten resulterede i Østre Anlæg. Endelig stod foreningen bag oprettelsen af Jens Nielsens stiftelse på Østergade 51, som blev indviet i 1958.


Tabte pusten

I løbet af 1980erne var det tydeligt, at foreningen var på tilbagegang. Måske havde man i virkeligheden gjort sig selv overflødig. En række andre foreninger og til dels også kommunen havde taget over. Medlemstallet og foreningens aktiviteter var så kraftigt faldende, at det i jubilæumsåret 1993 blev besluttet at nedlægge foreningen. Hermed sagde byen farvel til en forening, hvis rolle for Ikast bys udvikling simpelthen ikke kan overvurderes.

I 2015 udgav Ikast Slægts- og Lokalhistoriske forening en samlet beskrivelse af Håndværker- og Borgerforeningens historie. Bogen kan købes på lokalhistorisk arkiv.


Ordet er dit



Mere Navne