Tip os log ind
To brande på samme adresse holdt brandvæsenet beskæftiget lørdag aften. ?
Foto: Colourbox

To brande på samme adresse

Brand & Redning måtte rykke ud to gange til samme adresse lørdag
10. februar 2019, 08.55

Bording Lørdag eftermiddag kunne der i Bording høres sirener, da Brand & Redning rykkede ud til, hvad der i første omgang blev betegnet som en mindre brand på adressen Borgergade 38. Nogle timer senere lørdag aften, måtte brandvæsenet endnu engang rykke en tur til Bording - til selvsamme adresse som om eftermiddagen. Indsatsleder Leon Nielsen hos Brand & Redning i Øst, som blandt andet dækker Ikast-Brande - afdramatiserer imidlertid hændelsen.

- Vi rykkede ud om eftermiddagen og slukkede en brand, på Borgergade 38, hvor der var ild i loftsbeklædningen. Samme aften blussede branden op igen, så det var derfor, at vi havde et hold ude om aftenen også, siger Leon Nielsen. Han forklarer videre, at det kan fremstå voldsomt med et stort udrykningshold, når der er tale om bygningsbrand.

- Så rykker vi ud med mere end en bil, så det er derfor, det har lydt eller set voldsomt ud, forklarer han.

Der var ingen tilskadekomne ved branden, og brandårsagen er endnu uvis.

- Det skal teknikerne undersøge i den nærmeste fremtid, så vi kan få årsagen klarlagt, lyder det fra Leon Nielsen.





Mere Bording