Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

To drenge på sygehus efter trafikuheld

11. november 2019, 08.56

ikast-bording To drenge endte fredag på sygehuset til behandling for knubs og skrammer efter færdselsuheld i henholdsvis Ikast og på Skyggevej mellem Ikast og Bording.

Det første uheld skete kort før klokken 8, hvor en 29-årig mand i sin personbil kørte ad Kongevejen i Ikast. Her foretog han et højresving, men havde under denne manøvre overset en 16-årig dreng på scooter, der kørte i samme retning. Bilisten blev efterfølgende sigtet for overtræelse af sin vigepligt, hvilket typisk betyder en betinget frakendelse og en ny køreprøve.

Ved 23-tiden gik det galt på Skyggevej mellem Ikast og Bording. Her kom en 24-årig mand fra Hobro i sin personbil kørende ad Skyggevej i nordlig retning. Her overså han en 15-årig dreng på knallert, som han kørte op bag i.

Drengen blev kastet af knallerten og havnede på bilens køler og blev bagefter indlagt til behandling på sygehuset.


Ordet er dit



Mere 112