Tip os log ind
  • 1/:
  • 1/:
  • 1/:
  • 1/:
  • 1/: To uheld inden for en time fandt sted tirsdag ved Østre Skoles lyskryds. Mens børn var på vej hjem fra skole. Læs mere om uheldene på AOIB og se flere fotos. Vi opdaterer omkring politiets rapport fra stedet.
    Foto: Steen Hebsgaard
  • 1/:
  • 1/:

To trafikuheld inden for en time ved skolekryds i Ikast

Bil endte på taget ved den anden ulykke - mens børn var på vej hjem fra skole
19. december 2017, 15.01

IKAST Det næsten utænkelige skete, da to trafikuheld fandt sted ved et skolekryds i Ikast - inden for en times tid - og mens mange børn var på vej hjem fra skole.

Begge uheld fandt sted i lyskrydset Grønlandsgade/Jyllandsgade tæt ved Østre Skole . Den første ved 12-tiden og den anden ved 13.45-tiden, hvor mange børn var på vej hjem fra skole.

Heldigvis kom ingen børn noget til ved de to uheld, men så vidt avisens udsendte kunne observere blev to eller tre fra de forulykkede biler kørt med ambulance til sygehuset i Herning. Dog uden - siger vidner på stedet - alvorlige skader.

Det første uheld fandt sted ved middagstid, hvor en personbil kørte ud i krydset og ind i siden på en lastbil.

Lidt over en times tid senere fandt det andet uheld sted.

To personbiler, der kom i hver sin retning på henholdsvis Grønlandsgade og Gl. Skolevej, skulle dreje hver sin vej i krydset, men tørnede sammen. Den ene bil endte på taget, tæt på fodgængerovergangen. Den anden røg ud i siden.

Flere ambulancer, politi og Redningsbredskabet blev tilkaldt. Sidstnævnte for at hjælpe de forulykkede ud af bilerne.

Krydset var afspærret i et par timer, mens der blev ryddet op, og ambulancepersonale og reddere tilså de tilskadekomne.







Ordet er dit



Mere 112