Tip os log ind
Tre religioner og musikkulturer smeltede sammen

Tre religioner og musikkulturer smeltede sammen

BAKKEHUSET Bakkehuset dannede torsdag aften rammen om en af de mere usædvanlige musikalske oplevelser, da bandet Hudna entrede scenen foran et publikum, der denne aften mest bestod af personer med tyrkisk baggrund.
17. januar 2014, 08.51

Og det var nok ikke noget tilfælde.

Hudna, der i 2013 vandt prisen World Track, bragte os med deres særegne men spændende blanding af tre musikkulturer langt fra Danmark og dansk rock i retning af Mellemøsten, Balkan og Tyrkiet.

Hudna er tre forskellige kulturer, tre forskellige religioner og tre forskellige musikkulturer smeltet sammen.Hudnas fundament er den tyrkiske folkemusik, imens den rytmiske basis er inspireret af Mellemøsten, Balkan og Tyrkiet på den ene side og vestlig musik i form af rock og amerikansk 'folk' med guitar og dobro på den anden side, tyrkisk folkemusiks unikke strenginstrument 'baglama', fløjten 'kaval' og Mellemøstens mageløse 'oud' samt den tyrkiske vokal.Og for at det ikke skal være løgn har Hudnas medlemmer rod i jødedom, islam og kristendom. Og må derfor siges at være et eksempel på, at musikken kan smelte religioner og kulturer sammen.

I hvert leverede Orhan Ôzgür Turan, Søren Bigum, Yossi Karutchi og Fatih Ozansoy et fantastisk smukt og musikalsk show.


Ordet er dit