Tip os log ind
  • 1/:
    Foto: Henrik Ole Jensen
  • 1/: Tre elementer fra det samme stykke bornholmske granit er samlet i en rund cirkelformet skulptur, som ISI's vennekreds har skænket til idrætsskolerne i anledning af ISI's 25 års jubilæum. Skulpturen er lavet af Ikast-kunstneren Jens Christian Jensen. ?
    Foto: Henrik Ole Jensen
  • 1/:
    Foto: hENRIK oLE jENSEN
  • 1/:
    Foto: hENRIK oLE jENSEN
  • 1/: Jens Christian Jensen kunne fejre sin 70-årsfødselsdag ved at indvie en ny skulptur ved idrætsskolerne i Ikast.
    Foto: Henrik Ole Jensen

Treenigheden sluttet med ny skulptur

Idrætsskolernes venner fejrede de første 25 år med kunstgave
15. april 2019, 10.27

Ikast Tidligere på året markerede Idrætsskolerne Ikast deres 25 år. Dengang fik de ikke en gave af den officielle vennekreds.

- Vi var enige om, at gaven skulle være en skulptur, som faktisk har været klar længe. Men vi ville gerne indvie den en dag, hvor hele repræsentantskabet alligevel var samlet, sagde Peter O. Sørensen, som i øvrigt også kunne oplyse, at kunstneren, Jens Christian Jensen, samme dag kunne fejre sin 70 år fødselsdag.

- Han er en lokal kunstner, der har præget mange steder med sin kunst. Det er ude såvel som inde. Vi var aldrig i tvivl om, at det var ham der skulle løse opgave, og den er jo udført i sten, som aldrig forgår - ligesom idrætsskolerne her på stedet, sagde Peter O. Sørensen.

Jens Christian Jensen var på trods af sin runde dag mødt op til afsløringen.

Han fortalte om, hvordan han altid har været facineret af cirklerne og de runde former.

- Og så er det jo så heldigt, at skolernes logo også er rundt. Skulpturen er lavet af tre elementer - men fra samme grundsten fra Bornholm. Skolen har i øjeblikke to elementer - men om et øjeblik også et tredje ben, sagde Jens Christian Jensen.

Han er kendt for at arbejde med sten, men altid i et grovhugget udtryk.

- Og på samme måde tænker jeg, at de unge mennesker har en grundform, som under deres ophold bliver finpudset. Nogen vil også bemærke, at hullet ikke er i midten. For at der skal være balance i tingene, så er det lidt til siden - for det er vi vel alle sammen: Sådan lidt til en side, forklarede Ikast-kunstneren.

Han ønskede tillykke med jubilæet til den ene, den anden og den tredje. Nøjagtig som de tre tilpassede stykker i skulpturen.

- En treenighed som fuldendes med det sidste ben: barn - ung - voksen, forklarede Jens Christian Jensen, der fik klapsalver og i øvrigt også et hurra-råb i anledning af sin 70 års fødselsdag fra det fremmødte repræsentantskab og øvrige gæster ved skulpturindvielsen.





Ordet er dit



Mere Kultur