Tip os log ind
Enai Noki Paayum Thota

Tyrkiske og indiske film på plakaten

28. november 2019, 14.45

Ikast Det begyndte for flere år siden, men på det seneste er det virkelig blevet et tilløbsstykke.

Ikast Bio har fra tid til anden tyrkiske, indiske og andre udenlandske film på programmet, og det er nok, som trækker mange gæster ind i salene.

- Folk kommer langvejs fra, siger biografchef Bjarne Raabjerg.

Han nævner som eksempel den tyrkiske komediefilm Recep Ivedik, der blev vist en torsdag og fredag og samlet solgte 300 billetter de dage. Også den tamilsksprogede sportsfilm Bigil blev en succes med 500 solgte billetter i løbet af tre dage.


Tamiler i praktik

Bjarne Raabjerg fortæller, at ideen med at vise udenlandske film opstod, da han for nogle år siden havde en tamiler i praktik.

- Han fik mig overtalt til at prøve det, og siden er det bare vokset. I starten var det engang i mellem, men nu har vi en film hver uge.

Man kan således fredag 29. november og søndag 1. december se den tamilsksprogede thriller Enai Noki Paayum Thota.

Der er ikke mange steder uden for Aarhus og København, der viser denne type film, fortæller Bjarne Raabjerg.

Filmene vises med engelske undertekster.


Ordet er dit



Mere Ikast