Tip os log ind
Friluftsbadet genåbnede i 2013. Byrådsmedlem Frank H. Sørensen klippede snoren - og børnene kastede sig i vandet.

Uddrag fra jubilæumsbog: Engesvang tog springet for 89 år siden

Dette er et uddrag fra bogen »150 ideer, som har gjort en forskel«, som er blevet udgivet i forbindelse med Herning Folkeblads 150-årsjubilæum. Mange af afsnittene i bogen omhandler Ikast-Brande Kommune. Bogen kan købes hos Mediehuset Ikast-Brande på Strøget 40 i Ikast
22. juni 2019, 12.24

Ikast-Brande Tilbage i 2010 ramte krisen og sparekniven i Engesvang.

De kommunale spare-bestræbelser havde sat fokus på de omkostningstunge friluftsbade i Bording, Uhre og Blåhøj. I budgetforslaget fjernede man det kommunale tilskud på knap 700.000 kroner til Engesvang-badet. Og der var udsigt til, at bassinet i det populære bad skulle fyldes med jord og sand - og måske bruges til byudvikling.

Pressen skrev flittigt om sagen, ikke mindst da der rejste sig en folkestemning i retning af at overtage og drive badet videre på lokale hænder.

Det lykkedes støttegruppen »Bevar Engesvang Friluftsbad« at hente så meget lokal opbakning, at man kunne genåbne badet og drive det videre på lokale hænder - endda med kommunal opbakning i form af tilskud til renovering og et årligt driftstilskud.

Det ville også have været ærgerligt, hvis det nu 89 år gamle friluftsbad ikke kunne fortsætte. Selvfølgelig primært fordi det er et samlingssted for byens børn, unge og voksne. Men så sandelig også fordi der bag svømmebadet på Dybdahlsvej ligger en spændende historie gemt.

Af alle steder i det store kongerige skulle det nemlig blive i Engesvang, at man i 1930

kunne indvie landets første friluftsbad.

Vi skal helt tilbage til 1929, hvor den bærende drivkraft og ildsjæl bag badet, lærer Jørgen Andersen, deltog i et kursus på Ollerup Gymnastikhøjskole.

»Her fik jeg for første gang lejlighed til at

se og prøve den prægtige svømmehal. Jeg fik her ideen til et svømmebad i Engesvang. Få andre steder i landet var det måske mere påkrævet end her med over to mil til steder, hvor der kan svømmes, skrev Jørgen Andersen i en artikel i Dansk Idræt i 1931 - året efter indvielsen.

Men én ting var tanken. Noget helt andet var det kæmpearbejde, der skulle til for at gennemføre det, set med datidens øjne, umulige projekt.

Der skulle laves tegninger, skaffes penge, unge skulle arbejde frivilligt, der skulle skaf-

fes materialer og tænkes finurlige tekniske løsninger på vandpumper og rensning.


Et populært mødested

Jørgen Andersen fremlagde efter indvielsen det samlede regnskab for projektet: 1486 kroner. Hvoraf en motorpumpe til 600 kroner var absolut den største post. Den næststørste post var 80 sække cement til en værdi af 350 kroner.

Badet var endda udstyret med en vippe i tre meters udgaven, hvorfra de allermodigste kunne foretage akrobatiske udspring.

Badet blev i de efterfølgende mange år et populært mødested og vakte opmærksomhed i vide kredse. Man skrev dengang om »sensationen« i Engesvang.

»Lærer Andersens svømmebassin bør være

et forbillede for lignende anlæg i egne, hvor der hverken er adgang til havvand eller søbad,« skrev gymnastikinspektør K. A. Knudsen, København, i en artikel i Danmarks Lærerforenings blad.

Silkeborg Avis skrev i 1955 i forbindelse med 25 års jubilæet: »Det kunstige bassin har betydet, at Engesvangs ungdom næsten 100 procent har lært at svømme - både unge og gamle boltrer sig nu løssluppent i bassinets vand og har erhvervet færdigheder, som mange må misunde dem.«

En begivenhed fra jubilæet vakte speciel opmærksomhed - og blev foreviget på et foto. Tømrer Otto Bussack, der var en af de aktive ved badets tilblivelse, præsterede en flot håndstand på tre meter vippen, kombineret med et hovedspring i bassinet.


Solvarme

I april 1971 kunne man i pressen læse, at Engesvang Friluftsbad stod foran en modernisering med nye omklædningsrum, toiletter og sågar en kiosk.

Og i 1979 skrev Ikast Avis om indvielsen af et solvarmeanlæg ved badet. Daværende borgmester, Thomas Poulsen, ønskede til lykke med solfangeren, som for første gang gav mulighed for opvarmning i landets ældste friluftsbad. Medlem af kulturudvalget og medlem af badets bestyrelse, Knud Højlund, havde fået ideen. Og det var såmænd lærer Andersen selv - manden bag badet - der 49 år efter sin fantastiske bedrift kunne åbne for varmeforsyningen.

Der blev i 80'erne bygget endnu mere til. I 1988 skrev pressen om nye moderne faciliteter, der var på vej til badet.

I takt med borgernes øgede mobilitet og de mange svømmecentre, der dukkede op, faldt interessen og besøgstallet på det kommunalt drevne bad op gennem 90'erne og 00'erne. I 2009 havde man 2200 gæster. I 2010 faldt det til 1800.

Det var her spare-planen dukkede op. Og det var på det tidspunkt, den lokale opbakning vendte tilbage med fornyet styrke.

I dag drives friluftsbadet af frivillige, med

formanden, Mikael Würtz, i spidsen. Besøgstallet er øget markant. I årene efter rekonstruktionen og genåbningen mangedobledes besøgstallet. I 2013 var der 6500 besøg - og året efter havde bestyrelsen svært ved at få armene ned. Besøgstallet nåede 8.000. Og i 2018 toppede man med over 9000 gæster.


Ordet er dit



Mere Engesvang