Tip os log ind

Udvist rumæner tilbageholdt i Ikast

21-årig kvinde med indrejseforbud i Danmark blev onsdag anholdt i Fakta
07. november 2013, 08.56

Onsdag klokken 16 blev Midt- og Vestjyllands Politi kaldt til Fakta på Strøget i Ikast.

Her havde personalet tilbageholdt to rumænske kvinder på henholdsvis 18 og 21 år. De ansatte mistænkte kvinderne for, at de var i færd med at stjæle varer i butikken.

Da betjentene nåede frem, stod det klart, at man ikke kunne sigte kvinderne for at have begået noget ulovligt i Fakta.

Til gengæld viste det sig, at den ene kvinde - en 21-årig fra Rumænien - slet ikke burde være i Danmark.

Den 21-årige kvinde har nemlig modtaget et indrejseforbud i Danmark, hvor hun ikke må rejse til i de næste seks år.

- Den 21-årige rumæner er nu sigtet for overtrædelse af indrejseforbudet. Hun sidder i arresten, indtil hun atter bliver udvist af Danmark, forklarer politikommissær Erik Kristensen fra lokalpolitiet i Herning.


Ordet er dit