Tip os log ind
Foto: Brand & Redning Midtvest

112

Undgå besøg af brandvæsnet i december

Brug LED-lys i julen i stedet for stearinlys, lyder opfordring fra Brand & Redning MidtVest
01. december 2019, 07.22

Ikast-Brande Brug af kunstige LED-stearinlys i stedet for traditionelle stearinlys reducerer risikoen for brand. Det skriver Brand & Redning MidtVest i en pressemeddelelse.

Særligt hos ældre borgere samt i børneværelset er der stor risiko for, at anvendelse af stearinlys resulterer i brand.

LED-stearinlys afgiver i modsætning til stearinlys ingen kemiske dufte eller os og giver et allergivenligt klima i hjemmet, i kontorer og butikker. Med LED-stearinlys er der ingen risiko for brand, hvis lyset vælter eller kommer for tæt på antændelige materialer.

LED-stearinlys er meget naturtro og findes til blandt andet juledekorationer og som fyrfadslys, bloklys og adventslys.

Beredskabschef Kim Bjerg Wemmelund, Brand & Redning MidtVest, oplyser, at stearinlys årligt er årsag til brande, og særligt i vintermånederne hvor vi hygger os indendørs, forekommer det ofte, at boliger bliver ødelagt af røg- og brandskader som følge af stearinlys.

- Det er vores håb, at alle boliger har fungerende røgalarmer samt gerne udskifter stearinlys til LED-stearinlys, siger beredskabschefen.


Ordet er dit



Mere Ikast-Brande kommune