Tip os log ind
Ole Revsgaard Andersen - egentlig fra Århus, men nu bosiddende i Hampen - får også plads i regionsrådet.
Foto: Privat

Ung Hampen-borger ender i regionsrådet

Ole Revsgaard Andersen kom ind på DF's tredje mandat i regionen
25. november 2017, 11.43

Udover Venstres spidskandidat, Ikast-Brande Kommunes snart forhenværende borgmester Carsten Kissmeyer, fik Ikast-Brande endnu en kandidat valgt ind i regionsrådet: Ole Revsgaard Andersen (bill.) fra Dansk Folkeparti.

HAMPEN Den lille by Hampen har faktisk fået en politiker valgt ind i regionsrådet.

Det er den unge Ole Revsgaard Andersen, som er midt i en flytning fra Århus til Hampen. Han opnåede 2.346 personlige stemmer, hvilket rakte til det tredje af Dansk Folkepartis tre mandater.

Dermed bliver han sammen med Carsten Kissmeyer en af de to lokale repræsentanter i det nye regionsråd.

Ole Revsgaard Andersen hentede de fleste af sine stemmer uden for Ikast-Brande, hvor der kun var 29, som stemte på ham.

Men han er jo også et ukendt blad her i området - indtil nu, hvor han er ny borger i kommunen.


Ordet er dit