Tip os log ind
  • 1/: Klosterlund
  • 1/: Bente Lysgaard Mikkelsen

Urimeligt med trange kår for museer

26. maj 2018, 08.53

Læserbrev Meningen med museer, især de lokal forankrede, må være at vise publikum hvilke spændende klenodier, der gemmer sig rundt omkring i landet.

Lokalt har vi en perle af et museum. Her tænkes på Klosterlund Museum, Engesvang. Med effekter fra en speciel branche, nemlig tørvefabrikationen.

Med en stor indsats fra lokale frivillige er det lykkedes at skabe rammerne for en perle af et museum her i det midtjyske.

Museet har flere ting at byde på udover tørvefabrikationen. Frivillige lokale mennesker skaber konstant bedre vilkår for såvel gæster som for de udstillede genstande.

Derfor er det mig en gåde, at betingelserne for at drive denne perle ustandselig bliver forringet. Personaledækningen er indskrænket, åbningstiderne er reduceret til 12 timer ugentligt og dyreholdet er nedbragt betydeligt grundet" Besparelse på fodret".

Det er ikke rimeligt overfor såvel museumsgæster som overfor lokalbefolkningen inklusiv de mange frivillige. Disse tilbringer mange timer på stedet for at kunne præstere det ypperligste på en økonomisk acceptabel måde. Ikast-Brande Kommune kan heller ikke være tjent med, at tilskuddet som er beregnet på kommunens museer eventuelt tilfalder andre museer udenfor kommunen.


Ordet er dit