Tip os log ind
Heidi Birch Kristensen.
Foto: Jimmy Leen Friis

Vandt DM i military

Heidi Birch Kristensen, Ikast, og hendes pony Cavalli vandt i weekend både egen klasse og blev med tre holdkammerater vinder af DM i military for hold.
07. juni 2019, 14.06

Ridning 15-årige Heidi Birch Kristensen fra Ikast og hendes pony Cavalli vandt i weekend både egen klasse og blev med 3 holdkammerater vinder af DM i military for hold.

Heidi har sammen med tre holdkammerater startet på banen i Kallehavegaard ved Randers, hvor de har redet hver deres højde.

Heidi red i klassen P90, hvilket betyder de faste forhindringer er op til ca 90 cm i terrænet og 95 cm i ridebanespringningen.

Heidi lagde hårdt fra land i dressuren fredag og vandt sin klasse med 72 procent, hvilket betyder 28 strafpoint.

Resten af holdet gjorde det også rigtig godt og samlet lagde de fire piger sig i spidsen af holddysten.

Lørdag gjaldt det terrændelen, og også her gjorde de fire piger det godt. De var alle fire fejlfri på forhindringerne, dog havde en holdkammerat 0,4 straf på tid. Dette betød at de bevarede placeringen på førstepladsen i holddysten, og Heidi beholdt føringen i sin klasse.

Søndag gjaldt det ridebanespringningen, hvor Heidi og to af holdkammeraterne var fejlfrie.

Med disse flotte ridt sikrede Heidi sig sejren individuelt i sin klasse og holdet vandt guld til DM i military.


Ordet er dit



Mere Sport