Tip os log ind
Energi Ikast gør klar til det nye varmepumpeanlæg i Bording.
Foto: Privatfoto

Varmepumpeanlæg fremtidssikrer varmeproduktionen

Informationsmøde om nyt varmeværk onsdag 15. maj
11. maj 2019, 08.40

Bording Igennem en årrække er forskellige alternative varmeforsyningsmuligheder i Bording blevet grundigt undersøgt. I august 2018 blev det besluttet at opføre en varmepumpe, og Energi Ikast har købt grunden Farbriksvej 23 til opførelsen af den ny varmepumpe i Bording.

Varmepumpeanlægget har en størrelse på omkring 4.000 kW og vil kunne dække cirka 80 procent af Bordings varmebehov på årsbasis.

Opførelsen af anlægget er et af flere tiltag i Energi Ikast for at følge med den grønne udvikling inden for energisektoren, og man opnår med den nye løsning en fremtidssikret CO2-besparende varmeproduktion.

Varmepumpen kommer til at producere væsentlig billigere og mere grøn varme, end det kan gøres på den gamle kraftvarmecentral på Højgade og vil være endelig i drift 1. december 2019.

Arbejdet med at grave rør og rømme jord på byggegrunden er allerede startet og de første tests af varmeanlægget forventes at blive i uge 42.

Der vil i forlængelse af Bording Kraftvarmeværks generalforsamling blive afholdt et informationsmøde om det nye varmeværk på Fabriksvej. Her vil der også blive mulighed for at få afklaret eventuelle spørgsmål til projektet.

Generalforsamlingen og informationsmødet finder sted i Bording Hallen onsdag 15. maj.


Ordet er dit



Mere Bording