Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Vold mod kvinde i Brande: 39-årig mand anholdt

29. november 2019, 08.54

Brande I sagen om »kvalificeret vold« mod en 31-årig kvinde fra Brande, er der nu blevet anholdt en 39-årig mand fra Billund. Han bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør.

Det er uvist, hvad den 39-årige har med sagen at gøre, men han er involveret i den, oplyser politiet. Han blev anholdt torsdag klokken 11.51.

Politiet leder stadig efter en 40-årig mand, som også menes at være involveret i sagen.

Sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning oplyste torsdag, at den 31-årig kvinde var indlagt på sygehuset »med alvorlige kvæstelser«.

Natten til onsdag fik politiet en anmeldelse om, at der lå en masse blod i en opgang i Brande.

Politiet anholdt efterfølgende en 50-årig mand fra Sønder Omme, men det viste sig, at han ikke havde udøvet volden.

Vidner oplyser til politiet, at der var tumult i opgangen omkring klokken 22, men anmeldelsen om blodet kom altså først klokken 00.26.


Ordet er dit



Mere Brande