Tip os log ind
  • 1/: Jan Birk Knudsen fra Vores Ikast er glad for, at Ikast-Brande Kommune for syvende gang blev kåret til bedste erhvervsklima-kommune
    Foto: Erik Kreuzfeldt
  • 1/: Hæderen kan ifølge Jan Birk Knudsen virke som et godt trækplaster for erhvervsdrivende, der overvejer at bosætte sig i kommunen.
    Foto: Henrik Ole Jensen

Vores Ikast: - Det sætter fokus på vores kommune

20. september 2017, 18.59

Ikast Hos Vores Ikast vækker den syvende udmærkelse som bedste erhvervsklima-kommune stor glæde hos chef Jan Birk Knudsen.

- Det er med til at sætte fokus på vores kommune, og viser igen, at det er et driftigt sted. Så det er rigtig godt, siger han med et tilfreds smil.

Dansk Industris kåring er uden tvivl noget, som man i mange kommuner er opmærksom på og på sin vis også stræber efter at komme til tops i. Da det blev meldt ud, at Ikast-Brande Kommune for syvende gang var bedst indenfor erhvervsklima, var Jan Birk Knudsen til et møde i Randers, og der gik det heller ikke ubemærket hen blandt de øvrige mødedeltagere.

- Der var adskillige af mine kolleger og dem, jeg var til møde med, der sagde tillykke. Så det er noget, man lægger mærke til rundt omkring, fortæller han.

Han understreger også, at udmærkelsen selvfølgelig er noget, man skal bryste sig af i hele kommunen.

- Det er hele kommunen. Det er ikke kun Ikast, det er jo også Brande og Nørre Snede, og det er vi jo rigtig glade for, fordi at vi har jo et fælles mål, og det er, at det skal være godt at bo i den her kommune, konstaterer han.

Kåringen er dog ikke noget, som direkte sætter sit aftryk på omsætningen i byens butikker, men Jan Birk Knudsen pointerer, at det er noget, som på længere sigt kan have indflydelse på de erhvervsdrivende og detailhandelen i byen.

- Lige umiddelbart farer medarbejderne ikke ud og køber flere sko, men dem der overvejer at etablere sig i kommunen, der er det jo bevis for, at det er nemmere og at kommunen er behjælpelig, siger han og tilføjer:


Kendt som iværksætterområde

- Det er et rigtig godt kort at have på hånden, at kommunens folk er klar til at hjælpe, når der er brug for det.

Jan Birk Knudsen oplever også, at kommunen er til stor hjælp når erhvervsdrivende og virksomheder har brug for hjælp.

- Ikast er jo kendt som et iværksætterområde og der er meget kort fra tanke til handling på alle platforme, og det bekræfter det her Vil man noget, så er det bare at hugge til. Så er opbakningen der, fortæller han.


Ordet er dit