Tip os
Inger Støjberg.
Foto: Jens Dreisling/ritzau Foto

Vred Inger Støjberg

Udlændinge- og integrations-minister Inger Støjberg kommenterer på de seneste hændelser tæt på Kærshovedgård
06. januar 2018, 16.41

KÆRSHOVEDGÅRD - Det er dybt forkasteligt at høre, at der er beboere på Kærshovedgård, der skaber utryghed i lokalområdet.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en skriftlig kommentar til de seneste ugers hændelser tæt på Kærshovedgaard, hvor politiet nu efterforsker om beboere fra udrejsecentret har forsøgt at kapre biler.

- Beboerne på Kærshovedgård har pligt til at forlade landet, og indtil de gør det, giver vi dem oven i købet tag over hovedet på et udrejsecenter. Derfor gør det mig ærlig talt meget vred at høre, at de opfører sig, som de gør, for det kan lokalbefolkningen ikke være tjent med.

Støjberg siger videre i meddelelsen, som er sendt til Mediehuset fra hendes presserådgiver:

- Myndighederne skal gøre alt, hvad der er muligt for at sikre trygheden i lokalområdet, og det er bl.a. derfor, at politiet døgnet rundt, året rundt er tilstede på Kærshovedgård. Jeg vil gerne understrege, at både justitsministeren og jeg er meget opmærksomme på situationen på og omkring Kærshovedgård. Jeg besøger selv jævnligt Kærshovedgård og skal på besøg igen i januar.


Ordet er dit



Mere 112